Indlæg i forum

Troels Lyndelse
05. sep. 2022
In Overordnet Forum
Det er så fantastisk! Tænk at man kan så et frø, lade det ligge i jorden og så bare vente på, at det spirer, slår rødder og vokser op! Det er sådan, solsikker bliver til, og det er også det, der er sket med vores tanker om at skabe fællesskaber om dyrkning og selvforsyning. For et par måneder siden var der nogen, der også begyndte at tale om forsyningskæder, dvs. oprettelse af kæder, der kunne distribuere de fødevarer, der dyrkes, så man ikke kommer til at ligge inde med store lagre, men at afgrøderne kan fordeles til flere. Og det var lige den brik, der manglede, for så er der endnu flere, der kan få glæde af fælles dyrkning. Det har gjort, at vi nu har udformet et projekt, hvor vi søger Landdistriktpuljen om midler til at begynde med fire gårde rundt om i landet. De vil være med til at føre ideen om dyrkning og fødevarekæder ud i livet, samtidig med at der arbejdes med at opbygge fællesskaber, der kan arbejde med at skabe bedre livskvalitet og overskud hos den enkelte, som lærer at mestre på forskellig vis. Projektet “Ud på Gården – Samlingsgårde – Hay Day In Real Life” har en række centrale begreber, der tilsammen udgør en unik kombination, der så vidt vides ikke er set andre steder. De centrale begreber og nyhedsværdien i projektet er… · Selvforsyning: Flere og flere ønsker at dyrke deres egne grøntsager og måske endda slagte selv. Samlingsgårde vil udgøre arenaer, hvos deltagerne får mulighed for at dyrke selv og at lære dette gennem deltagelse i et fællesskab både lokalt og på nettet. · Grøn Sundhed: Som jo hedder Green Care på engelsk og handler om de livskvaliteter, der kan opleves i natur, have og landbrug, og som er med til at styrke det mentale og fysiske helbred. Green Care kan anvendes både som helbredende indsats f.eks. i forbindelse med stress og genoptræning, men kan også være en forebyggende indsats, der er egnet til at styrke deltagernes generelle sundhedstilstand og mentale balance. · Forsyningskæder: Forsyningskæder handler om at skabe alternative afsætningskanaler, der kan organiseres på en sådan måde, at de dels letter planlægningen af den dyrkning, der foregår på samlingsgårdene, ved at efterspørgslen er kendt og afgrøde eller slagtedyr måske bestilt og delvis betalt på forhånd, dels ved at de kan opbygges med en decentral lagerkapacitet, der stille færre krav til transport og logistik. Derudover vil forsyningskæder sikre et minimalt madspild, idet der produceres ud fra en veldefineret efterspørgsel og ikke i et konkurrence-marked, hvor produkterne risikerer at skulle konkurrere med tilfældige slagtilbud. Dette er også en god forudsætning for, at produkterne kan sælges med fortjeneste, selv om prisen holdes på et relativt lavt niveau, og at kvalitet og pris derfor bliver optimal set med forbrugerens øjne. · Fællesskab: Ved deltagelse i arrangementer, studiekredse og festlige begivenheder foruden selve dyrkningen, hvis man er andelshaver, knyttes der bånd mellem sted, producent og forbruger/netværksdeltager. Gennem denne konstellation bliver det oplagt, at Samlingsgårdene kommer til at fungere som knudepunkter i fysiske fællesskaber, og der kan desuden opstå bofællesskaber på eller omkring de enkelte gårde, der yderligere vil styrke denne tendens. En web-app og hjemmeside fungerer desuden som virtuelt fællesskab, således at de enkelte gårde bliver synlige for flere og konceptet er nemt at dele online. · Biodiversitet: Grøn Sundhed/Green Care opererer på tværs af en række natur- og landbrugsarenaer, og deltagerne får mulighed for at få de bedste oplevelser, når de kan vælge en oplevelseskarakter, der er velegnet til at danne ramme om det Green Care forløb, de deltager i. Det betyder, at en bedrift kan have forløb både i rene landbrugsrammer og i naturen samt alle kombinationer heraf. Derfor er biodiversitet et centralt begreb, idet det giver de bedste forudsætninger for varierede oplevelser. · Spiritualitet: Samlingsgårde opererer bevidst med eller ud fra spirituelle principper både i tilgangen til medmennesker og til naturen. Vi ser det spirituelle som udgangspunktet for en fælles forståelse af sammenhænge mellem såvel krop og psyke som natur og landbrug, og vi mener, at vores spirituelle tilgang til verden er afgørende for at vi kan yde den hjælp og støtte, mennesker har brug for, og for at dyrke jorden på en måde, der efterlader en rigere verden til vores efterkommere. En del af konceptet omkring Grøn Sundhed er inspireret af det norske program ”Inn på tunet”, som handler om Green Care, se https://innpatunet.no/. Det unikke ved projektet ”Ud på Gården – Samlingsgårde – Hay Day In Real Life” er, at vi skaber en tæt forbindelse mellem de deltagende gårdes produktion og lader fællesskabernes deltagere være med til at planlægge, dyrke og distribuere de fødevarer, der produceres. På den måde får vi et koncept, vi ikke tøver med at betegne som holistisk, idet det rummer så mange facetter fra dyrkning til afsætning kombineret med fokus på biodiversitet, mestring og spiritualitet. Frøet er nu klar til at blive sået – så håber vi, det falder i god jord og slår det rødder, og forhåbentlig vil vi se de første af Solsikkernes Samlingsgårde blomstre allerede i 2023…
Kom med ”Ud på gården”  content media
0
0
22
Troels Lyndelse
05. sep. 2022
In Overordnet Forum
Når livet tager en uventet drejning… Som du måske ved, opstod ideen til bevægelsen Solsikkerne i muntert lag en aften i Nykøbing tilbage i november 2021. Som en af deltagerne i denne aftens gode snakke blev jeg grebet af tanken om at genoplive den positive ånd, der herskede tilbage i ”de gode gamle dage”, hvor Otto Sigvaldi gik rundt og solgte ”Hindbærbrus og Kragetæer” på Strøget i København og spredte god stemning. Det trængte man jo til i november – og det kan man nok aldrig få for meget af! Det var kimen til at samles og begynde at planlægge, hvordan vi i fællesskab kunne være med til at skabe en bedre verden; en verden, hvor vi kunne finde sammen om at bygge op og skabe en gladere hverdag ved at hæve vores sindstilstand… Vi ville mødes og feste og snakke. Det gjorde vi så, og vi kom rigtig godt i gang med at udvikle vores vilde visioner om at finde frihed i naturen og udvikle et fællesskab, der kunne dyrke jorden sammen og leve enkelt. Men så skete der noget… En anderledes nytårsaften Nogle dage før nytår talte jeg med min yngste datter om nytårsaften. Det er jo ofte en familieaften eller noget, der fejres i gode venners lag. Men sådan havde jeg det af en eller anden underlig grund ikke i slutningen af 2021. ”Jeg har ikke planlagt noget,” fortalte jeg, ”jeg ved ikke, hvad jeg skal, men jeg har fået en opfattelse af, at jeg skal holde denne aften åben, fordi der sker noget…” Nærmere kunne jeg ikke komme det, og det var godt nok lidt underligt, for jeg er egentlig et familiemenneske og er glad for at være sammen med andre. Men denne gang var det anderledes. Og så skete der noget helt uventet på den næstsidste dag i året: Jeg fik en besked på Facebook med et billede fra en hjemmeside og et spørgsmål: ”Hej Troels. Tak for sidst. Sidse fra overstående er fra Falster af - og hårdt ramt... hun har brug for hjælp... må jeg sende hende din vej?” – og så et telefonnummer. Samme aften talte jeg for første gang i telefon med Sidse og kunne fortælle hende, at jeg havde samlet et lille team blandt Solsikkerne, der var klar til at tage imod hende sammen med mig næste dag på den gård, jeg bor på. Sådan gik det til, at jeg så kom til at fejre nytårsaften med Sidse på gården for at hun kunne komme væk fra mobilsignaler og wi-fi dér, hvor hun hidtil havde været. Og her kom hun så til at være det meste af tiden de næste par måneder. Liv og død Måske har du aldrig hørt om Sidse Kærsgaard og hendes kamp for at få sit liv tilbage efter at hun i juni 2021 lod sig overtale til at blive vaccineret mod corona-virus? Jeg havde selv set hendes opslag i november samme år, hvor hun beskrev det hele, men det var også alt, hvad jeg kendte til hende. Du kan se det opslag gengivet på den hjemmeside, der er oprettet for at støtte Sidse. For Sidse kom pludselig til at fylde rigtig meget i mit Solsikkeliv – og også hos flere andre Solsikker, der sammen og hver for sig bidrog på forskellig vis. For når vi står overfor et menneske, der kæmper for sit liv, er valget jo enkelt: Enten hjælper man her og nu, eller også er det måske for sent. Og da vi ifølge Hawkins’ bevidsthedsskala (se dette indlæg) træder ind i de positive frekvenser ved bevidsthedsformen ”Villighed” med værdien 310, som er første trin over Neutralitet, 250, så var det jo oplagt at vi var villige til at hjælpe. Dermed begyndte en helt ny fase af mit og flere andres liv, fordi vi var nødt til at bruge rigtig mange resurser på at hjælpe Sidse. Sidse er jo vågen det meste af tiden, fordi hendes evne til at sove er blevet ødelagt. Vi er stadig flere om opgaven, og folk er kommet langvejs fra for at hjælpe – af ren og skær næstekærlighed og i afmagt over at se, hvordan det etablerede såkaldte sundhedsvæsen intet har at tilbyde et menneske, der er så grundlæggende frarøvet sin basale livskvalitet og i overhængende fare for at dø af hjertefejl og/eller svækkelse. Det føles som lidt af et mirakel, at det er lykkes Sidse at holde sig i live i over et år. Men hun er stadig hårdt ramt og kampen er ikke slut endnu! Det er så forklaringen på, at der ikke har været det store overskud til at melde ud og vedligeholde Solsikkernes hjemmeside og Facebook-gruppe. Men samtidig er det et eksempel på, at det, Solsikkerne repræsenterer, er så stærkt, at det kan være med til at redde et menneskeliv – og hvem ved?: Måske kan de erfaringer, vi har gjort i kampen for Sidses liv, være med til at redde endnu flere, når vi forhåbentlig til sidst får fundet frem til det, der skal til, for at Sidse kan overvinde de skader, hun er blevet påført, og kan komme til at leve et tåleligt eller ligefrem lykkeligt liv igen. Det er i hvert fald det mål, vi stadig kæmper for, samtidig med at vi er ved at være nået frem til et helt fantastisk koncept for de fællesskaber, vi vil skabe over hele landet, og som du kan læse mere om i artiklen om Solsikkerne Samlingsgårde. Der har aldrig været et bedre tidspunkt at blive Solsikke på – at støtte op om kampen for livet og finde sammen om dyrkning og grøn sundhed i det fri. Så kom og vær med – vi har brug for alle kræfter, der vil et bedre liv!
Sidse og Solsikkerne content media
0
0
361
Troels Lyndelse
05. jan. 2022
In Overordnet Forum
Noter til projektbeskrivelse til Realdanias pulje Underværker og Guldborgsund Kommunes bosætningspulje - til intern drøftelse og videre bearbejdelse,,, Introduktion til bevægelsen Solsikkerne og foreningen Forum for Grøn Sundhed Vigtigst af alt: At fokusere på det positive! Dette var udgangspunktet, da bevægelsen Solsikkerne opstod ud fra en stræben efter at inspirere og støtte fællesskabet i samfundet - og ud fra erkendelsen af, at handlinger siger mere end ord. På kort tid vi har vi bygget en bred organisation drevet af progressive ideer, dristige handlinger og et stærkt fundament af støtte i hinanden, hvor vi bl.a. vil etablere fysiske fællesskaber med faciliteter, der understøtter naturbaseret terapi og sundhedsfremme, bæredygtig selvforsyning og højskoleundervisning. Dette projekt vil: Introducere og facilitere Green Care Camps som frivillig aktivitet også for socialt udsatte. Etablere fysiske bofællesskaber på naturskønt beliggende ejendomme i Naturpark Maribosøerne. Drive socialt landbrug med henblik på selvforsyning og med vægt på dyrevelfærd. Etablere et refugium for dyr og mennesker i to tidligere landbrugsbygninger. Udforme flere nye faciliteter, der understøtter naturbaseret terapi og sundhedsfremme på helårsbasis. Indrette lokaler og udendørs faciliteter, der er egnet til at rumme uddannelse i Green Care praksis og højskoleundervisning. Skabe nye oplevelsesmuligheder for naturinteresserede og turister i Naturpark Maribosøerne. Solsikkerne er en åben bevægelse som er organiseret som frivillige under Forum for Grøn Sundhed, så alle, der tilslutter sig Solsikkernes mål og værdier kan deltage i frit og kvit. Forum for Grøn Sundhed er vært for Solsikkerne og administrerer hjemmesider og Facebook sider for Solsikkerne. På denne måde støtter Forum for Grøn Sundhed Solsikkerne økonomisk og organisatorisk. Solsikkerne brænder for at skabe livskvalitet, nye aktiviteter og nye mødesteder dér, hvor de vil bo i Naturpark Maribosøerne og vil være med til at fremme fællesskabet i de bygninger og byrum, der omgiver dig? Sammenfald med Guldborgsund Kommunes Facilitetsstrategi Hepaticana Green Care Center passer ind i Guldborgsund Kommunes Facilitetsstrategi, hvoraf det fremgår at ”Vores faciliteter er en del af grundlaget for sunde, glade og aktive borgere. De fysiske rammer er en væsentlig forudsætning for deltagelse i forenings- og aftenskoleliv.” Idrætsfaciliteterne er en del af grundlaget for sunde, glade og aktive borgere. De fysiske rammer er en væsentlig forudsætning for idrætsdeltagelse og foreningsliv, og derfor skal de løbende udvikles, opgraderes og tilpasses. Faciliteterne skal både kunne rumme træning, konkurrence og sociale fællesskaber for både foreningslivet og de selvorganiserede. Projektgruppen hører til denne kategori, idet Forum for Grøn Sundhed tilhører foreningslivet og de Solsikkernes fysiske fællesskab tilhører de selvorganiserede, og dette projekt understøtter facilitetsstrategiens mål om at skabe faciliteter i naturens rum. Sammenfald med Realdanias pulje Underværker Underværker bygger på: At projektet bygger på en god original idé – et fysisk fællesskab omkring Green Care er ikke set før. At projektet nyder stor opbakning – Solsikkerne er på kort tid blevet en landsdækkende bevægelse, og projektet er i samklang med Guldborgsund Kommunes Facilitetsstrategi. Forum for Grøn Sundhed har endvidere modtaget et tilskud fra Guldborgsund Kommune til etablering af stedet i form af Green Care Camps. At projektet har et alment sigte og gør en forskel for mange – Hepaticana vil etablere et nyt åbent refugium i Naturpark Maribosøerne og vise, hvordan Green Care kan indgå i nye uddannelser At projektet skaber livskvalitet gennem det byggede miljø – projekt Hepaticana fornyer anvendelsen af eksisterende landbrugsbygninger og tilføjer et tiny-house element, der gør det muligt at etablere en højskole og et fleksibelt bofællesskab i samklang med den omgivende natur. At der står en kompetent, begejstret og blivende organisation bag projektet – Forum for Grøn Sundhed er stiftet i 2020 og etablerer en selvstændig fond, der vil drive projektet som erhverv At projektet har en bæredygtig anlægs- og driftsfinansiering – fonden vil i kraft af frivilligt arbejde og engagerede medlemmer af Solsikkerne, der etablerer et bofællesskab, etablere et selvforsynende landbrugskollektiv, der i kraft af jordvarme, solvarme og solenergi vil være selvforsynende med energi og danne ramme om en innovativ spildevandsløsning, der integrerer pilerenseanlæg med jordvarme i et separat, patenteret anlæg. Projektet søges finansieret gennem en kombination af fondsmidler, kommunale tilskud, erhvervsaktiviteter baseret på private investeringer samt tilskud fra Innovationsfondens Innofounder pulje. Et fysisk fællesskab omkring Green Care Tanken om at lave et fysisk fællesskab om Green Care et opstået i bevægelsen Solsikkerne. Solsikkerne er et inkluderende fællesskab, og én af medstifterne, René Nonboe, beskriver grundtanken i Solsikkerne således: Solsikkerne er en bevægelse i Forum for Grøn Sundhed, hvor du møder mennesker, som kan og vil tilbyde dig hjælp på rejsen gennem livsforandrende terapier: Psykoterapi - gestaltterapi - kognitiv terapi - samtaleterapi - tankefeltterapi - kunstterapi - holotropisk åndedrætsterapi. Alt sammen hver for sig eller sammen i det behov der er for den enkelte. Det er dét, der gør Solsikkerne til en enestående nyskabelse i udviklingen af Danmark – og det er dét, vi gerne vil være sammen med dig. … Hos Solsikkerne er spiritualiteten en del af vores grundlag, og vi er altid parate til at hjælpe og støtte den enkelte med at komme videre på rejsen, ja, endda klar til at hjælpe med at gennemføre rejsen. Hos Solsikkerne er vi ikke fastlåste i en bestemt spirituel retning, men vi har bl.a. erfaring med shamanisme, buddhisme, Art of Living, meditation, kampkunst og mange andre brugbare spirituelle værktøjer. Hos Solsikkerne står vi ikke i vejen for en spirituel retning, vi hylder og støtter altid den enkeltes valg. (R. Nonboe, Be the change, https://www.solsikkerne.dk/post/be-the-change) Solsikkerne er på kort tid vokset til at være et åbent, landsdækkende fællesskab organiseret via Facebook og egen hjemmeside under Forum for Grøn Sundhed med det formål at skabe en platform for et eksoterisk fællesskab, hvor spirituelt interesserede kan mødes og dele deres erfaringer og viden med hinanden og med andre, der har interesse i eller gavn af dette. Dette møde skal kunne finde sted både virtuelt via elektroniske medier og fysisk på egnede steder rundt om i landet. Her er det vigtigt, at stedet opfylder visse betingelser for bedst muligt at kunne facilitere forskellige healingsteknikker og for at man kan holde foredrag og undervise større grupper. Derfor bør stedet have karakter af en højskole placeret i naturskønne omgivelser, der kan danne en æstetisk tiltalende ramme om de udendørs aktiviteter, der har med naturbaseret terapi og sundhedsfremme at gøre. Den fysiske ramme for dette fællesskab er i første omgang to ejendomme i Naturpark Maribosøerne, nærmere bestemt Hejredevej 26 og 28. Disse to ejendomme er tilsammen på 4.3 HA og rummer på nr. 26 en gård med faciliteter fra den tidligere Hejrede Friluftsgård i form af sheltere, fugleskjul og legeplads med multihus, og på nr. 28 en nedslidt villa i en overgroet have. Omgivelserne er noget af den smukkeste natur, vi har i Danmark, med udsigt til Hejrede Sø, se billedet herover. Af samme grund er der mange restriktioner mht. anvendelse af arealer og bygninger, bl.a. i form af landskabsfredninger. Men landbrugsjorden er udmærket og kan sagtens dyrkes intensivt, så den kan producere mere end rigeligt til de familier eller grupper, der flytter ind, uden at gøre skade på den omgivende natur. Dyrkningen kan være økologisk, biodynamisk eller baseret på permakultur, og på den måde kan dyrkningen i sig selv inspirere og give erfaringer, der kan deles med andre i og uden for fællesskabet. Solsikkerne vil i fællesskab finde ud af, hvad der skal være vores fælles tredje, og hvordan vi prioriterer indsatser og rækkefølgen af disse. Stedet har en afgørende indflydelse i denne sammenhæng, idet den ene af de to ejendomme tidligere har været et naturformidlingssted i form af Hejrede Friluftsgård. Den nye udstrækning af projektområdet giver endnu større muligheder for at arbejde med mennesker, friluftsliv og undervisning på stedet, samtidig med at fokus flyttes fra traditionel naturformidling til at omfatte naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Et katalog over mulige tiltag kan se sådan ud i punktform: Naturen er områdets og ejendommenes største resurse, og det at opholde sig her har en utrolig positiv og stimulerende effekt på alle, som oplever den. Det kan vi udnytte til at tilbyde forskellige former for Green Care forløb, som kan hjælpe mennesker med at opnå bedre mentalt og fysisk helbred. Dyrene på gården er en vigtig resurse i denne sammenhæng, og deres tilstedeværelse gør ejendommen levende. Da der var en familie, der boede på gården, var pasningen af dyrene en fælles opgave, som børnene også deltog i, og dermed lærte de ansvar og omsorg og så, hvor vigtig den indsats, de ydede, var for dyrenes liv og velbefindende. Dyrene vil fortsat være et vigtigt aktiv i formidlingen for at kunne vise, hvordan de kommunikerer og reagerer på mennesker, hvilke livsbetingelser, de har brug for, og hvordan de er tilpasset til disse, og hvordan de er levende væsener, der ønsker at opleve livet, og ikke blot produktionsenheder. Dyrene indgår på denne måde som terapeutiske elementer, idet omgang med dem virker afstressende. Og deres reaktioner på mennesker er med til at spejle menneskers væremåde, hvilket kan italesættes med henblik på at opnå større selvindsigt gennem dyreassisteret terapi. Empati for dyrene udtrykkes også i etablering af et dyrerefugium, hvor dyr kan formidles og få omsorg, hvis deres ejere ikke kan have dem længere. En vigtig del af stedets økonomi og muligheden for at skabe et refugium for mange forskellige dyr ligger i, at gården i mere end 12 år har haft en aftale med Rema 1000 i Maribo, hvor vi henter al den frugt og grønt, der ikke kan sælges af den ene eller anden grund – og som giver mulighed for at fodre mange forskellige dyr med føde, de sætter pris på. Formidling om madspild, cirkulær økonomi og næringsstofkredsløbet er således også en integreret del af projektet. De resurser, der således kan blive frigivet, kan omsættes i frivilligt arbejde eller selvbyg. På den måde kan man altså lægge timer i at istandsætte og forbedre ejendommene, så de bliver bæredygtige boliger og faciliteter til undervisning og naturoplevelse. De afgrøder, vi dyrker på stedet, gør fællesskabet selvforsynende i en utrolig høj grad og samtidig giver det i kombination med madspildsordningen en rigtig god økonomi både i husholdning og dyrebestanden. Dette vil også betyde, at nogle voksne kan være på ejendommen hele tiden, og at børn derfor kan være hjemme, hvis de bor i fællesskabet, og ikke behøver at gå i institution. Derfor vil vi også på et senere tidspunkt kunne tage skridtet helt ud og oprette en privat pasningsordning på matriklen i form af en naturbørnehave. Peder Wood-Pedersen – Troels Lyndelse
Hepaticana Green Care Center – fysisk fællesskab om et holistisk center for naturbaseret terapi og sundhedsfremme content media
0
0
62
Troels Lyndelse
02. dec. 2021
In Overordnet Forum
Dette oplæg læste jeg op for gruppen, der kom til Solsikke-Søndag (se foto): Kære alle, Det er vigtigt for mig, at vi alle kan se os selv som Solsikker ud fra den måde, vi profilerer os på på hjemmesiden. Men samtidig er der nogle andre ting, der også er vigtige for mig: At vi har en medlemsbaseret styreform At vi er organiseret, så vi har en uafhængig profil og ikke kan blive taget som gidsel af politiske interesser At vores navn og brand er beskyttet At vores organisation har en platform, der gør at den kan håndtere vækst At vi kan have en selvstændig økonomi At alt, vi foretager os, er gennemsigtigt som udtryk for vores fælles ønske om at være en positiv inspirationskilde og sprede lys i en mørk tid Derfor gik jeg i gang med at skrive nogle vedtægter baseret på Folkebevægelsen mod EU. Men undervejs gik det op for mig, at det var et værre bureaukrati, vi dermed gik ind i, hvis vi skulle kopiere deres – i øvrigt udmærkede – koncept. Jeg er meget bevidst om at holde balancen, så min virkelyst og handlekraft ikke kommer til at sætte en dagsorden i sig selv, men på den anden side kommer til at afspejle det, jeg opfatter, vi er fælles om. Men så var det altså, at det gik op for mig, at der var et stort sammenfald mellem de værdier, Solsikkerne i mine øjne er udtryk for, og så de værdier, jeg lever for at virkeliggøre om at hjælpe mennesker til bedre fysisk og psykisk sundhed og kontakt med deres egen spiritualitet gennem naturbaseret terapi og sundhedsfremme – det, der er ideen bag den forening, jeg stiftede sidste år, som nu hedder Forum for Grøn Sundhed. Og da det ifølge Jesper Klein kun er idioter og sportsfolk, der ikke vil over, hvor gærdet er lavest, ja, så tænkte jeg, at det da var en mulighed for at skyde genvej at se Solsikkerne som en form for frivillige i Forum for Grøn Sundhed – og så var det jo en genvej til at lykkes uden alt for meget bøvl. Her til morgen vendte jeg så denne idé med Søren Emil, og efter denne snak fik jeg mod på at gå videre med ideen og beskrive følgende… Fordele ved at være organiseret som en del af Forum for Grøn Sundhed: Forum for Grøn Sundhed kan fungere som en paraplyorganisation for en lang række lokale grupper, idet Forum for Grøn Sundhed allerede er defineret sådan, og der er mulighed for at lave lokale foreninger i dette regi. Solsikkerne behøver ikke at være engageret i overordnede diskussioner om de akademiske aspekter af de positive initiativer, vi tager, men kan koncentrere sig om at skabe events og inspirere gennem disse og ved at have fysiske mødesteder. Forum for Grøn Sundhed har allerede CVR nr. og vedtægter, så vi sparer at gentage alt det administrative bøvl og er klar til at vokse. Vi kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling og ændre formålet for Forum for Grøn Sundhed, så det også omfatter den grønne sundhed, man kan opnå gennem at dyrke sunde grøntsager og medicinske urter samt bruge aromaterapi med æteriske olier, så grøn sundhed både er at nyde naturen ved at være i den og indtage den gennem sanserne og ernæringen. Begge de to steder, hvor vi har Solsikke-søndage, er allerede med i Forum for Grøn Sundhed. Der er fuldt videnskabeligt belæg for de holdninger og metoder, Forum for Grøn Sundhed anbefaler, og corona-krisen har jo vist, at folk intuitivt søger ud i naturen som en modvirkning til den belastning, man oplever i dagligdagens kontrolsamfund. Vi kan derfor sagtens opfylde Solsikkernes formål og måske endda søge og få midler til at føre endnu større projekter ud i livet ved at søge gennem Forum for Grøn Sundhed. Jeg har sendt Søren Emil et oplæg om vision og fokus for Forum for Grøn Sundhed, og jeg har talt med ham om at blive bestyrelsesmedlem i Forum for Grøn Sundhed med særligt fokus på at udvikle Solsikkerne og skabe initiativer, der kan samle og styrke medlemmerne, og Søren Emil er positiv overfor denne tanke. Inden jeg går videre med denne i bestyrelsen for Forum for Grøn Sundhed, vil jeg dog gerne sikre mig, at I, der var med til at sætte Solsikkerne i gang, også synes, dette er en god plan… Ved vores Solsikke-Søndag 28. november blev der så nedsat en lille arbejdsgruppe bestående i første omgang af Søren Emil de Roepstorff og René Nonboe, som kom frem til, at dette var en god løsning indtil videre med denne tilføjelse: Solsikkerne er et fællesskab af ligeværdige mennesker, der alle ønsker at leve et fysisk, psykisk og socialt sundt liv, hvor formålet er at samarbejde om at hæve både den personlige og den fælles bevidsthed. For at gøre dette muligt må der være opmærksomhed på selv de mindste detaljer, enhvers velvære bør tilstræbes, og beslutninger skal træffes i en ægte demokratisk ånd, hvor en mand har en stemme. Vejen dertil må ske i tæt kontakt til naturen, hvis sundhed derfor må prioriteres mindst lige så højt, og idealet er, at flere og flere ”solsikkecentre” vil skyde op rundt om i landet for ikke at sige i Verden. Til brug i samvirke til det øvrige samfund kan der med fordel oprettes foreninger, fonde osv. til at varetage disse opgaver, og her vil der være brug for f.eks. bestyrelser og direktioner, ligesom der kan udpeges komiteer o.l. til planlægning af arrangementer, kurser og den slags. Som solsikker stræber mod solen, vil også vi stræbe mod lyset, og Solsikkernes forum vil derfor blive præget af indlæg, der er idealistiske, positive, drømmende, nytænkende, kreative, empatiske, begejstrede, medrivende og mest af alt glade. Derfor forelægger jeg nu dette oplæg for bestyrelsen i Forum for Grøn Sundhed, og derefter kan vi i fællesskab udforme de nærmere retningslinjer for, hvordan vi sikrer denne vision i regi af Forum for Grøn Sundhed. 2. december 2021 Troels Lyndelse
SOLSIKKERNE – FREMTID OG ORGANISATION content media
1
0
90
Troels Lyndelse
19. nov. 2021
In Overordnet Forum
Af Søren Emil de Roepstorff – tale holdt i Næstved – her gengivet som oplæg til debat pm Solsikkernes mission og ambitionsniveau. Hvad ser vi? – hvad vil vi? Læs og kom med din mening i vores forum… ”Vi er ikke lægen. Vi er sygdommen.” Dette er et citat af forfatteren Alexander Herzen fra det 19. århundrede, som han efter sigende sagde til en samling revolutionære. Kernen i udsagnet vil også være kernen i det, jeg vil sige, og I kan derfor roligt regne med, at jeg vil ramme nogen her personligt, og faktisk håber jeg at ramme jer alle! Der findes et begreb, I givetvis alle kender til, der hedder kognitiv dissonans. Det er det ubehag man føler, når man tænker eller handler i modstrid med sine egne overbevisninger, og det ubehag kan man have forskellige mentale strategier til at lindre med. Hvis I vil være rare at huske dette begreb og samtidigt være opmærksomme på jeres reaktioner undervejs i min tale, så skulle der være en god chance for, at I vil kunne opleve dette ubehag. Det er godt at kende det, for når man kan genkende det ubehag, kan man gribe det og sige til sig selv: ”Hør, hvorfor reagerede jeg egentlig på denne måde?” Der er selvfølgelig også den mulighed, at I lever i stor harmoni med jer selv, og at I allerede ved alt det min tale handler om. I så fald bliver mødet i dag klart til min fordel, fordi jeg så kan lære en hel masse af jer. DEMOKRATI Vi er alle blevet fortalt, at vi lever i et demokrati. Ordet demokrati kommer fra græsk og betyder noget i stil med ”folkevælde”. Når der så er blevet gået i dybden, har vi fået at vide, at den danske styreform faktisk kaldes et ”repræsentativt demokrati”. Læser vi i grundloven, opdager vi, at regeringsformen der er beskrevet som ”indskrænket monarkisk”, og hverken ordet ”demokrati” eller ordet ”folkestyre” kan findes i grundloven. Er det ikke lidt mærkeligt? Hvis man undersøger det lidt nærmere, vil man opdage, at det, vi er blevet fortalt, er et folkestyre, i virkeligheden er en styreform, der blev indført netop for at undgå folkestyre. Der sad nemlig en relativt lille gruppe mennesker på stort set al rigdom, og de var selvfølgelig ikke interesserede i, at folket pludselig skulle beslutte, at alle værdier i landet skulle fordeles ud ligeligt til hver eneste borger. Så kunsten var at lade folket få en indflydelse, der ikke ville lade de privilegeredes formuer komme i fare. ØKONOMI I hele mit voksenliv har økonomi været det konstant vigtigste emne, når der er blevet debatteret politik i medierne, og jeg husker stadig, hvordan Anker Jørgensen blev hånet for sin påstået uansvarlige økonomiske politik, der havde forgældet Danmark overfor udlandet og staten overfor borgerne. Men var det egentlig et problem? Eller rettere, for hvem var det et problem? Det var jo ikke rigtigt et problem for borgerne, for man kunne studere og få SU, så længe man læste, man kunne være arbejdsløs og få A-kasse uden tidsbegrænsning, og vi importerede masser af varer fra udlandet, så udvalget af varer var konstant voksende. Derimod var det et problem for de velhavende, fordi den ret høje inflation udhulede pengenes værdi, og løsningen kom under statsminister Poul Schlüter med Kartoffelkuren i 1986. I 1993 vedtog folketinget Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik med den socialdemokratiske arbejdsminister Jytte Andersen som underskriver; en lov, der var det første banesår til den danske model. Siden er det gået slag i slag, og uligheden er steget konstant, mens de rigeste er blevet rigere, og de fattige mere forarmede. Jeg behøver nok ikke at uddybe, at det har været en konstant udvikling ligegyldigt om det har været en rød eller blå regering. Det afgørende problem er i mine øjne, at økonomisk teori stort set altid er til fordel for de rigeste. Der er nemlig tre forudsætninger i økonomisk teori: Vi ved alt. Intet ændrer sig. Og alle ønsker mest mulig nytte til sig selv. Og med et folketing fyldt med DJØF'fer vil de tre forudsætninger hurtigt blive til noget, der mest af alt minder om naturlove. En gruppe matematikere og fysikere fra Tufts University i Massachusetts lavede en model, hvor de simulerede et frit marked, hvor alle havde lige meget til at starte med, men hvor resultatet efter mia. af transaktioner hver gang endte med, at nogle få sad med stort set alle værdier. Sagt helt enkelt vil et frit marked altid ende med oligarki, altså et samfund, hvor meget få mennesker sidder med den økonomiske magt. Oxfam Ibis lavede for et par år siden et billede af, hvordan verden formuer er fordelt, ved at lade alle verdens borgere sidde på deres formue i 100$-sedler. Halvdelen af verdens befolkning ville så sidde på jorden, en dansker ville sidde på en almindelig stol og Bill Gates og Jeff Bezos ville sidde i det ydre rum. Når man betænker den enorme magt, penge giver, og der er ifølge europaparlamentet over 50.000 lobbyister i EU, som jo ikke er ansat der, fordi de ingen indflydelse har, så bliver der lige så stille klarlagt et mønster, når resultater af politiske beslutninger vurderes. Igen og igen bliver resultaterne nemlig, som de rigeste ønsker dem, og de rigeste bliver stadigt rigere. Alt tyder i mine øjne derfor på, at hele systemet er bygget op om at varetage de rigestes interesser, og at folketinget, regeringen og centraladministrationen primært er til for at skjule og retfærdiggøre dette, og til det formål er der bygget en stor men usand fortælling, et såkaldt narrativ, op, der holder systemets egentlige funktion skjult for befolkningen. OLIGARKIET Hvis det er sandt, så lever vi allerede i et globalt oligarki, hvor stærke kræfter styrer, hvad der foregår i de enkelte lande, og al tale om et eksisterende demokrati er enten for at skjule tingenes tilstand eller helt naiv. Se mønsteret for udviklingen: Der kommer hele tiden nye teknologiske løsninger, der efter sigende gør vores liv nemmere, og disse teknologiske løsninger skaber stor profit men ødelægger sundheden. Mekaniseringen af landbruget har forgældet det. Kunstgødning og sprøjtegifte ødelægger vandmiljøet og grundvandet. Sodavand og energidrikke ødelægger vores sundhed. Færdigretter og fastfood gør det samme. Betalingskort og MobilePay ødelægger et sundt forhold til penge. Privatbilisme ødelægger både miljø og sundhed. Trængsel på vejene får politikerne til at beslutte udvidelser af vejene, selvom alle trafikforskere og dermed trafikministeriet udmærket ved, at jo mere man udvider vejene, jo mere trængsel kommer der. Osv osv. En ting er dog fælles for disse teknologiske løsninger: Der sidder nogle få mennesker og profiterer på dem. VACCINER Nu er jagten på penge så nået til et nyt stade, hvor det ikke bare er varer og tjenesteydelser, vi kan til- og fravælge, der skal sælges, nu er det vores fysiske legemer, der skal være genstand for teknologien. Allerede i 2009 forsøgte man i forbindelse med svineinfluenza at få vaccineret verdens befolkning, men den viste sig ikke at være så farlig, så det mislykkedes. Der viste sig senere at være en del bivirkninger ved vaccinen, så det var jo egentlig lidt heldigt. Det interessante er dog, at WHO i 2009 ændrede definitionen af, hvad en pandemi er, og fjernede den del af formuleringen som omtalte et enormt antal døde, så nu kan det kaldes en pandemi, hvis bare mange bliver smittede. Egentlig er det vel ikke så forfærdeligt interessant, men når man så husker på, at WHO samtidig fik størstedelen af verdens regeringer til at forpligte sig til at købe vacciner, når der er tale om en pandemi, er mønsteret til at genkende: Det handler om profit igen, igen. SUNDHED WHO har en glimrende definition på sundhed, hvor sundhed er en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke bare fravær af sygdom. Det kunne jo også være en beskrivelse af lykke, men det er vel heller ikke det værste at stræbe efter. Systemet har i min levetid intet gjort for at hjælpe borgerne til at være sunde. Tværtimod har det sygeliggjort i hundredtusindvis af borgere. 35.000 er alene sygemeldt pga. stress. 3000 får en førtidspension pga. stress… hvert år! Hvis vi sammenholder de tal med de teknologiske løsninger og produkter, jeg nævnte før, burde det være klart, at enhver, der måtte mene, at sundhed er ens eget ansvar, ikke har forstået den systematiske sygeliggørelse, systemet har magt til og ansvar for. Systemet har især været effektivt til at ødelægge vores sociale sundhed ved at underminere de sociale bånd (eller uskrevne kontrakter), der vel egentlig er mørtlen i et samfund: Familier splittes (mange skilles eller lever et helt liv alene), socialt nærmiljø undermineres (folk bor i opgange, hvor de ikke taler med de andre beboere) og folk bor længere og længere væk fra deres arbejdsplads. Det er ikke underligt, at 8% af befolkningen i 2017 følte sig ensomme, og det bliver interessant at se, hvordan corona har haft indflydelse på det tal. Udviklingen på boligmarkedet er en historie for sig selv, som ikke bare har medført flere og dyrere boliger men paradoksalt nok også flere hjemløse. Det er da underligt, at flere boliger følges med flere hjemløse, men hvis man ser boligmarkedet, bemærk at det hedder ”markedet”, som en kilde til at tjene penge, er det ikke så sært, for de fattige er det jo svært at tjene penge på. Men det burde i mine øjne være en højtprioriteret samfundsopgave at modvirke ufrivillig hjemløshed med alle tænkelige midler. Faktisk synes jeg, at udgangspunktet i et demokrati bør være, at alle sikres forudsætninger for et sundt liv. Et af elementerne i narrativet er, at det er op til den enkelte at ”tage ansvar” for eget liv, men det er systemets ansvarsforflygtigelse, for i yderste konsekvens er det slet ikke muligt frit at vælge, hvordan man vil leve. Jeg synes også, at alle bør have krav på hjælp til sundhed, og behandlingssikkerhed er bestemt ikke nok i den forbindelse. Jeg vil faktisk mene, at en begrænsning af fokus til behandlingssikkerhed er en helt bevidst prioritering. Der er i mine øjne ingen teknologiske løsninger til at blive sund; man kan tage medicin, kosttilskud, vitaminer og mineraler for at forbedre forudsætningerne for at blive det, og de kan selvfølgelig hjælpe en til at blive rask, hvis man er syg, men sundhed er en tilstand, der følger af den måde, man lever på, og det burde slet ikke være nødvendigt med medicin. Vi har brug for en sund natur at leve i. Vi har brug for sunde borgere, der samvirker gennem en sund form for økonomi, og dermed skaber sunde samfund, de kan leve i. Et samfund, hvor bare en eneste faktor er usund, er ikke et sundt samfund. AKTION Så hvad gør vi? Magthaverne siger, at de har løsninger på alle mulige og umulige problemer, men historien viser, at det altid får et andet resultat end det, de har sagt ville ske. Så sent som i går, læste jeg, at smitten med corona i Gibraltar, hvor 99% af befolkningen var færdigvaccineret i starten af juni, er steget med 2500% i juli. Jeg læste også, at Pfizer nu er ved at have udviklet et produkt, folk, der er færdigvaccinerede og har fået booster-stikket, kan behandles med, hvis de bliver smittet. Jeg har kun mistillid tilbage til de mennesker, og jeg har tænkt længe over, hvordan vi skal komme videre, og det er nu, at den kognitive dissonans kommer på banen: De siger, de har løsninger, men de ved ikke, hvad der skal til for at skabe et sundt og retfærdigt samfund. Du siger, du har løsninger, men du ved ikke, hvad der skal til for at skabe et sundt og retfærdigt samfund. Jeg siger, jeg har løsninger, men jeg ved heller ikke, hvad der skal til for at skabe et sundt og retfærdigt samfund. Kun VI i fællesskab kan skabe de bæredygtige og sunde løsninger. Vi kender dem endnu ikke, og de vil manifestere sig på den gode måde, hvis vi lykkes med at samarbejde på altruistisk og empatisk vis. VI kan skabe det sunde samfund, hvis vi fokuserer vores kræfter på den rigtige måde, og det har jeg et forslag til, hvad kan være: Vi skal sørge for selv at være sunde, og vi skal hjælpe andre til at være sunde. Vi skal hjælpe hinanden til øget sundhed ved at dele vores erfaringer og især vores tid. Tal med hinanden, lyt til hinanden og frem for alt: Brug tid med hinanden. Du har to ører og en mund. Del tanker og idéer, udnyt den kollektive intelligens, find fælles projekter og før dem ud i livet. Man siger i kampsportsverdenen, at det er bedre at lede ti år efter en god lærer, end det er at træne ti år under en dårlig. Der er en sandhed der: Det tager tid at finde dem, man arbejder godt med, men jeg er overbevist om, at jo mere vi samarbejder i grupper, celler, flokke, jo bedre bliver vi til det. Og jo bedre vi bliver til at samarbejde, jo mindre får vi brug for ledere til at diktere samarbejdet. Selvfølgelig skal der være koordinatorer, rådgivere, mediatorer, planlæggere osv. Det går f.eks. ikke at have en brandbil, hvor mandskabet lige skal diskutere, hvordan branden slukkes, før de går i gang. Hvis man er sund og rask fysisk, mentalt og socialt, smitter det af på andre, der så også bliver sundere. Det ved vores organismer allerede, for jeg tror, at de fleste kender følelsen af velvære, når man er i selskab med en, der udstråler overskud og selvsikkerhed, men det afgørende er, at den følelse også skal være der, når man igen er tilbage i den daglige trummerum. Det er en svær skelnen. En vigtig forudsætning for vores sundhed er, at vi skal gøre os usårlige overfor systemet. Fysisk, mentalt og socialt. Det kræver tid og samvær, så vi må forsimple vores liv og arbejde mindre. Det ville være ideelt, hvis vi i samme proces også kunne sikre os økonomisk, men det har jeg ikke lige løsningsforslag til, for hvis alle samtidigt dropper arbejde og forbrug, vil samfundsøkonomien bryde helt sammen, så jeg tror, at det er bedst, hvis det langsomt sker, at flere og flere lægger livet om. Et samfund er ifølge ordbog over det danske sprog: ”gruppe af personer, der bebor et samlet område og er knyttet sammen ved fælles interesser, samvirken, indbyrdes afhængighed af og hensyntagen til hinanden ”. Vi er nødt til selv at skabe et nyt samfund, som folketinget og politikere i det hele taget, så må arbejde i slipstrømmen af, for i alt for mange år har befolkningen uden held bestræbt sig på at få et godt og sundt liv trods de samfundsændringer, som folketinget som flodbølger har skyllet ud over os. Løsningen på at overleve en flodbølge er ikke at være der, hvor den er. Så vi skal væk fra det eksisterende og opbygge noget nyt, og jeg forestiller mig, at den bedste måde er at finde ligesindede lokalt og samarbejde med dem som det første. Dernæst er de næste skridt at frigøre sig fra det eksisterende. En veninde opfandt ordet frigørelsesbevægelse, og jeg er meget begejstret for det. Der kommer nemlig ingen frihed, hvis man bruges af DB, Nordea, Jyske Bank, MobilePay osv. Der kommer ingen frihed ved at følge hovedstrømsmedierne. Der kommer heller ingen frihed af at arbejde meget. Så arbejd mindre! Køb brugt! Byt ting og tjenester. Forbrug mindre! Køb lokalt og hos de små erhvervsdrivende. Bliv sund. Drop medicin. Har du hovedpine eller andre smerter, så find årsagen og gør noget ved det. Spørg om hjælp. Drop pligter, du er blevet pålagt, og gør de pligter, du selv føler er vigtige. Betal lån ud og lån ikke. Skift fra bank til andelskasse. Drop masker, test og vacciner. Vi må før eller siden se i øjnene, at ligegyldigt, hvor mange vi samler til en demo, der slutter ved Christiansborg, vil det være på systemets præmisser. Det er lige efter narrativet, der jo påstår, at folketinget varetager folkets interesser, og at det er der, hvorfra beslutningerne om forandring skal komme. Men det har aldrig været sandt og bliver det heller ikke nu. Systemet er så garvet, så når der endelig er en demonstration, der er så stor, at politikerne tager den alvorligt, vil de invitere repræsentanter til dialog, og disse repræsentanter vil dels blive opslugt af det fordærv, der er i det politiske miljø, og dels vil de for hver indrømmelse, de kommer igennem med, blive brugt som retfærdiggørelse for de to eller flere tilbageslag, der vil blive gennemført i kulissen. Det er det, der i vore dage kaldes politik. Vi må gøre arbejdet selv på græsrodsplan, og jeg er ovenud lykkelig over at se så mange, der er parate til at diskutere, hvordan vi kommer videre. Vi er ikke lægen. Vi er sygdommen. Og det er nu, vi skal helbrede os selv.
Vi er ikke lægen. Vi er sygdommen. content media
1
1
69
 

Troels Lyndelse

Admin
Flere handlinger