Vrede-lig jul, kedelig jul eller glædelig jul?

I år er der rigtig julesne uden for mit vindue. Sne og stilhed. Den perfekte ramme om en dejlig glædelig jul i familiens skød, ikke sandt?

Men uden om sneen og stilheden raser en storm i hele verden. Folk frygter hinanden, fordi de er blevet overbevist om, at alle er bærere af en usynlig, livstruende sygdom, som smitter alle andre, uanset om man er ”vaccineret” eller ej, og som muterer og antager nye, dødbringende former hele tiden.

Så selv om vi kan fejre jul med vores nærmeste, føler nogen sig berettigede til at kræve bevis for, at de andre i selskabet ikke er smittede, eller at de har fulgt den fremherskende fortælling, som medicinalindustrien står bag, om at alle hele tiden bør få indsprøjtninger med midler, der er designet til at ændre den menneskelige organisme på en ikke-gennemprøvet måde med forandringer af cellerne i kroppen. Det er et eksperiment, men det bliver markedsført som en kur, og der er indført censur, så man hverken i de mest udbredte nyhedsmedier eller på de sociale frit kan få eller udveksle informationer om dette eksperiment.

Samtidig er man i visse lande begyndt at internere smittede og deres pårørende i lejre og isolere dem fra det omgivende samfund, og i mange lande er der indført stramme restriktioner for, hvordan man kan færdes, arbejde og handle. Alle skal vise et pas for at benytte offentlig transport, og man skal gå med et mundbind, der viser, at man tror på, at det, myndighederne anbefaler, er rigtigt – også selv om videnskabelige studier viser at det ikke er det.

Den slags ødelægger jo alle menneskers mulighed for at ignorere tingenes tilstand, og mange oplever disse indgreb i deres personlige frihed og rettigheder som overgreb beregnet på at indføre en ny styreform, hvor alle hele tiden skal overvåges, kontrolleres og medvirke i medicinske eksperimenter, uanset om man er i risiko for at få denne ”samfundskritiske” sygdom, der ikke er mere dødbringende end en almindelig influenza.

Og det gør mange mennesker vrede. Nogle bliver vrede over at blive påtvunget indskrænkninger og blive udskammet af landets ledelse, andre bliver vrede over, at der en nogen, der vælger at følge deres overbevisning og vælger ikke at deltage i et eksperiment med noget, der kaldes en vaccine, men som er en helt ny type indsprøjtning baseret på genteknologi. Familier splittes, samfundet falder fra hinanden, og enorme resurser bliver brugt på at teste og kontrollere alle mennesker.

Andre bliver kede af det; kede af at de ikke kan se hinanden i julen, kede af at de er alene i hverdagen, og kede af at man nemt kommer til at kede sig, når man er overladt til sig selv, fordi alle de steder, hvor mennesker mødes og hygger sig sammen, er underlagt restriktioner både mht. adgang og åbningstider.

For nogen bliver disse følelser af at være offer for enten en sygdom eller et kontrolsamfund til en mere eller mindre permanent tilgang til tilværelsen. Hvis man i forvejen er i en svær situation, bliver hele ens liv måske endnu sværere, og man kan gå rundt i en konstant vrede, hvis man vender sine følelser udad; eller man bliver dybt deprimeret, hvis man vender følelsen indad. Man er vred eller ked af det – eller skifter måske mellem disse følelser…

For nogen kan det så blive en permanent tilgang til hele tilværelsen, for der er faktisk energi i vrede, og hvis tilstrækkelig mange mennesker deler den samme vrede, så giver det en god følelse af, at man holder sammen og viser sin styrke. Man kommer så oven i købet nemt til at identificere sig med sin vrede, fordi man hele tiden bliver konfronteret med andre mennesker, der handler anderledes end man synes, de burde, uanset om det så er fordi de bruger mundbind eller ej, lader sig udsætte for den eksperimentelle indsprøjtning eller ej, lader sig teste eller ej, osv. osv. På denne måde kan man faktisk gå rundt med en indvendig vrede, der hele tiden bliver fremprovokeret og holdt vedlige.

De forskellige følelser eller sindstilstande, mennesker har, er af den amerikanske psykiater Richard Hawkins sat i system på en skala over bevidsthedstilstande fra lav til høj. I en fordansket udgave kunne den se ud som på figuren her, hvor følelser som kærlighed, glæde og fred er helt i toppen.

I den modsatte ende kan man se, at frygt og vrede ligger, og at vrede har en højere værdi end frygt. Det kan være en del af forklaringen på, at man vælger at være vred frem for at frygte, for der er mere positiv energi i vrede – selv om det altså ikke er positivt i sig selv, fordi det ligger langt under den neutralitet, der ligger midt på skalaen.

Det kan så også være forklaringen på, at man kan komme til at dyrke sin vrede sammen med andre, og på den måde kan man komme til at hænge fast i vreden, fordi den måske bringer én ud af apati, sorg, skyldfølelse eller skam, som jo alle er følelser, der er lavere og dermed mere ubehagelige at være i. Måske har man siddet apatisk og været fyldt af frygt, men gennem vreden fundet frem til et fællesskab med andre vrede mennesker og dermed endda følt sig stolt og modig ved at gå sammen og vise sin vrede?

Så kan vrede jo godt gå hen og blive en livsstil, og hvis det er tilfældet, kan man jo ligefrem have brug for at finde noget at være vred over, så man kan holde sin vrede ved lige og bevare den identitet, man har fundet gennem vreden. Og desværre lever vi jo i en verden, hvor det ikke er vanskeligt at få øje på ting, der kan give anledning til vrede. Utilfredshed er et godt udgangspunkt, og er man klar til at dele sin utilfredshed, så finder man måske andre, der er utilfredse med det samme som én selv, og så er der ikke langt til at man kan være vred sammen med dem.

Måske behøver man ikke en gang at være helt tydelig omkring, hvad man er utilfreds med. Man kan nøjes med at antyde, at der er noget, der ikke virker rigtigt, man kan så tvivl om tingene, tale om en mavefornemmelse eller andre ting, der kan gøre en urolig, eller noget i den retning. Hvis andre så har en tilsvarende tvivl eller ikke helt forstår alt, hvad der foregår, kan de så dele denne uro, og så kan de være utilfredse på samme måde – og måske vrede.

Men der er en grund til, at vrede er rangeret så lavt på skalaen, og det er, at vrede altid rettes mod nogen eller noget og skaber afstand og modstand. I en gruppe eller et samfund bliver dette til splittelse, og splittelse kan blive til konflikter, der nedbryder den gruppe, splittelsen er opstået i. Derfor er vrede ikke en følelse eller bevidsthedstilstand, der hører hjemme i Solsikkerne i den form, den udtrykkes i på så mange andre steder, hvor folk får luft for de frustrationer, som corona-restriktionerne påfører os alle. De gør os kede af det, de gør os vrede, og det skal vi være klar over, og så skal vi handle på det. Men i vores fællesskab, hvor det handler om at vise hinanden – og det øvrige samfund – en vej ud af krisen, er det fornuft, kærlighed, glæde og fred, vi skal dyrke sammen. Dét er det, julen handler om, det, vi skal holde fast i, og det vi skal manifestere sammen. Så som Solsikker vil vi holde fast i julens budskab om fred, frihed og kærlighed mellem mennesker - hele året!

Glædelig jul!

Troels Lyndelse