Vi mødes!
Med få dages varsel havde vi vores første Solsikke-Søndag d. 14. november på Hejmosegaard. Fem personer mødte op - tre fra festkomiteen og tre, der var inviteret via Facebook og mund-til-øre. Dejligt at vi kunne samles så mange så hurtigt, og det var tydeligt på snakkelysten, at alle var glade for at møde ligesindede og kunne dele oplevelser og tanker...
SÅ: Det vil vi gøre igen - og ikke kun her på Lolland, men næste søndag nær Kalundborg, hvor Værestedet SACS er vært for Solsikke-Søndagen. Og så skiftes vi ellers hver anden søndag, men måske kommer der også lørdage til, så der er flere muligheder.
Og så lige en vigtig ting: Tag dine børn med! Hvis Solsikke-Søndag falder i en weekend, hvor du har mulighed for det, så gør det til en familieudflugt. Vi vælger steder, hvor der er spændende og inspirerende også for børn, og vi voksne kan jo sagtens snakke og hygge både med børn og for os selv. Så der er altså ikke nogen grund til at isolere sig med sine børn, hvis lysten til at møde andre solsikker og følge med i det hele melder sig. Kom frisk og lad os mødes i det fri, i værkstedet, i værestedet eller i fugleskjulet... Se billederne, Nina tog, og mærk efter, om ikke du lige så godt kan melde dig til med det samme - hvem ved, måske er det faktisk sjovere end jul i forsamlingshuset?
Se de næste Solsikke-møder på siden her!
Vi ses!