Sidse og Solsikkerne

Når livet tager en uventet drejning…

Som du måske ved, opstod ideen til bevægelsen Solsikkerne i muntert lag en aften i Nykøbing tilbage i november 2021. Som en af deltagerne i denne aftens gode snakke blev jeg grebet af tanken om at genoplive den positive ånd, der herskede tilbage i ”de gode gamle dage”, hvor Otto Sigvaldi gik rundt og solgte ”Hindbærbrus og Kragetæer” på Strøget i København og spredte god stemning. Det trængte man jo til i november – og det kan man nok aldrig få for meget af!

Det var kimen til at samles og begynde at planlægge, hvordan vi i fællesskab kunne være med til at skabe en bedre verden; en verden, hvor vi kunne finde sammen om at bygge op og skabe en gladere hverdag ved at hæve vores sindstilstand… Vi ville mødes og feste og snakke.

Det gjorde vi så, og vi kom rigtig godt i gang med at udvikle vores vilde visioner om at finde frihed i naturen og udvikle et fællesskab, der kunne dyrke jorden sammen og leve enkelt.

Men så skete der noget…

En anderledes nytårsaften

Nogle dage før nytår talte jeg med min yngste datter om nytårsaften. Det er jo ofte en familieaften eller noget, der fejres i gode venners lag. Men sådan havde jeg det af en eller anden underlig grund ikke i slutningen af 2021. ”Jeg har ikke planlagt noget,” fortalte jeg, ”jeg ved ikke, hvad jeg skal, men jeg har fået en opfattelse af, at jeg skal holde denne aften åben, fordi der sker noget…” Nærmere kunne jeg ikke komme det, og det var godt nok lidt underligt, for jeg er egentlig et familiemenneske og er glad for at være sammen med andre. Men denne gang var det anderledes.

Og så skete der noget helt uventet på den næstsidste dag i året: Jeg fik en besked på Facebook med et billede fra en hjemmeside og et spørgsmål: ”Hej Troels. Tak for sidst. Sidse fra overstående er fra Falster af - og hårdt ramt... hun har brug for hjælp... må jeg sende hende din vej?” – og så et telefonnummer.

Samme aften talte jeg for første gang i telefon med Sidse og kunne fortælle hende, at jeg havde samlet et lille team blandt Solsikkerne, der var klar til at tage imod hende sammen med mig næste dag på den gård, jeg bor på.

Sådan gik det til, at jeg så kom til at fejre nytårsaften med Sidse på gården for at hun kunne komme væk fra mobilsignaler og wi-fi dér, hvor hun hidtil havde været. Og her kom hun så til at være det meste af tiden de næste par måneder.

Liv og død

Måske har du aldrig hørt om Sidse Kærsgaard og hendes kamp for at få sit liv tilbage efter at hun i juni 2021 lod sig overtale til at blive vaccineret mod corona-virus? Jeg havde selv set hendes opslag i november samme år, hvor hun beskrev det hele, men det var også alt, hvad jeg kendte til hende. Du kan se det opslag gengivet på den hjemmeside, der er oprettet for at støtte Sidse.

For Sidse kom pludselig til at fylde rigtig meget i mit Solsikkeliv – og også hos flere andre Solsikker, der sammen og hver for sig bidrog på forskellig vis. For når vi står overfor et menneske, der kæmper for sit liv, er valget jo enkelt: Enten hjælper man her og nu, eller også er det måske for sent. Og da vi ifølge Hawkins’ bevidsthedsskala (se dette indlæg) træder ind i de positive frekvenser ved bevidsthedsformen ”Villighed” med værdien 310, som er første trin over Neutralitet, 250, så var det jo oplagt at vi var villige til at hjælpe.

Dermed begyndte en helt ny fase af mit og flere andres liv, fordi vi var nødt til at bruge rigtig mange resurser på at hjælpe Sidse. Sidse er jo vågen det meste af tiden, fordi hendes evne til at sove er blevet ødelagt. Vi er stadig flere om opgaven, og folk er kommet langvejs fra for at hjælpe – af ren og skær næstekærlighed og i afmagt over at se, hvordan det etablerede såkaldte sundhedsvæsen intet har at tilbyde et menneske, der er så grundlæggende frarøvet sin basale livskvalitet og i overhængende fare for at dø af hjertefejl og/eller svækkelse. Det føles som lidt af et mirakel, at det er lykkes Sidse at holde sig i live i over et år. Men hun er stadig hårdt ramt og kampen er ikke slut endnu!

Det er så forklaringen på, at der ikke har været det store overskud til at melde ud og vedligeholde Solsikkernes hjemmeside og Facebook-gruppe. Men samtidig er det et eksempel på, at det, Solsikkerne repræsenterer, er så stærkt, at det kan være med til at redde et menneskeliv – og hvem ved?: Måske kan de erfaringer, vi har gjort i kampen for Sidses liv, være med til at redde endnu flere, når vi forhåbentlig til sidst får fundet frem til det, der skal til, for at Sidse kan overvinde de skader, hun er blevet påført, og kan komme til at leve et tåleligt eller ligefrem lykkeligt liv igen.

Det er i hvert fald det mål, vi stadig kæmper for, samtidig med at vi er ved at være nået frem til et helt fantastisk koncept for de fællesskaber, vi vil skabe over hele landet, og som du kan læse mere om i artiklen om Solsikkerne Samlingsgårde. Der har aldrig været et bedre tidspunkt at blive Solsikke på – at støtte op om kampen for livet og finde sammen om dyrkning og grøn sundhed i det fri. Så kom og vær med – vi har brug for alle kræfter, der vil et bedre liv!