Noter til projektbeskrivelse til Realdanias pulje Underværker og Guldborgsund Kommunes bosætningspulje - til intern drøftelse og videre bearbejdelse,,,

Introduktion til bevægelsen Solsikkerne og foreningen Forum for Grøn Sundhed
Vigtigst af alt: At fokusere på det positive! Dette var udgangspunktet, da bevægelsen Solsikkerne opstod ud fra en stræben efter at inspirere og støtte fællesskabet i samfundet - og ud fra erkendelsen af, at handlinger siger mere end ord. På kort tid vi har vi bygget en bred organisation drevet af progressive ideer, dristige handlinger og et stærkt fundament af støtte i hinanden, hvor vi bl.a. vil etablere fysiske fællesskaber med faciliteter, der understøtter naturbaseret terapi og sundhedsfremme, bæredygtig selvforsyning og højskoleundervisning.
Dette projekt vil:
Introducere og facilitere Green Care Camps som frivillig aktivitet også for socialt udsatte.
Etablere fysiske bofællesskaber på naturskønt beliggende ejendomme i Naturpark Maribosøerne.
Drive socialt landbrug med henblik på selvforsyning og med vægt på dyrevelfærd.
Etablere et refugium for dyr og mennesker i to tidligere landbrugsbygninger.
Udforme flere nye faciliteter, der understøtter naturbaseret terapi og sundhedsfremme på helårsbasis.
Indrette lokaler og udendørs faciliteter, der er egnet til at rumme uddannelse i Green Care praksis og højskoleundervisning.
Skabe nye oplevelsesmuligheder for naturinteresserede og turister i Naturpark Maribosøerne.
Solsikkerne er en åben bevægelse som er organiseret som frivillige under Forum for Grøn Sundhed, så alle, der tilslutter sig Solsikkernes mål og værdier kan deltage i frit og kvit. Forum for Grøn Sundhed er vært for Solsikkerne og administrerer hjemmesider og Facebook sider for Solsikkerne. På denne måde støtter Forum for Grøn Sundhed Solsikkerne økonomisk og organisatorisk.
Solsikkerne brænder for at skabe livskvalitet, nye aktiviteter og nye mødesteder dér, hvor de vil bo i Naturpark Maribosøerne og vil være med til at fremme fællesskabet i de bygninger og byrum, der omgiver dig?
Sammenfald med Guldborgsund Kommunes Facilitetsstrategi
Hepaticana Green Care Center passer ind i Guldborgsund Kommunes Facilitetsstrategi, hvoraf det fremgår at ”Vores faciliteter er en del af grundlaget for sunde, glade og aktive borgere. De fysiske rammer er en væsentlig forudsætning for deltagelse i forenings- og aftenskoleliv.”
Idrætsfaciliteterne er en del af grundlaget for sunde, glade og aktive borgere. De fysiske rammer er en væsentlig forudsætning for idrætsdeltagelse og foreningsliv, og derfor skal de løbende udvikles, opgraderes og tilpasses. Faciliteterne skal både kunne rumme træning, konkurrence og sociale fællesskaber for både foreningslivet og de selvorganiserede.
Projektgruppen hører til denne kategori, idet Forum for Grøn Sundhed tilhører foreningslivet og de Solsikkernes fysiske fællesskab tilhører de selvorganiserede, og dette projekt understøtter facilitetsstrategiens mål om at skabe faciliteter i naturens rum.
Sammenfald med Realdanias pulje Underværker
Underværker bygger på:
At projektet bygger på en god original idé – et fysisk fællesskab omkring Green Care er ikke set før.
At projektet nyder stor opbakning – Solsikkerne er på kort tid blevet en landsdækkende bevægelse, og projektet er i samklang med Guldborgsund Kommunes Facilitetsstrategi. Forum for Grøn Sundhed har endvidere modtaget et tilskud fra Guldborgsund Kommune til etablering af stedet i form af Green Care Camps.
At projektet har et alment sigte og gør en forskel for mange – Hepaticana vil etablere et nyt åbent refugium i Naturpark Maribosøerne og vise, hvordan Green Care kan indgå i nye uddannelser
At projektet skaber livskvalitet gennem det byggede miljø – projekt Hepaticana fornyer anvendelsen af eksisterende landbrugsbygninger og tilføjer et tiny-house element, der gør det muligt at etablere en højskole og et fleksibelt bofællesskab i samklang med den omgivende natur.
At der står en kompetent, begejstret og blivende organisation bag projektet – Forum for Grøn Sundhed er stiftet i 2020 og etablerer en selvstændig fond, der vil drive projektet som erhverv
At projektet har en bæredygtig anlægs- og driftsfinansiering – fonden vil i kraft af frivilligt arbejde og engagerede medlemmer af Solsikkerne, der etablerer et bofællesskab, etablere et selvforsynende landbrugskollektiv, der i kraft af jordvarme, solvarme og solenergi vil være selvforsynende med energi og danne ramme om en innovativ spildevandsløsning, der integrerer pilerenseanlæg med jordvarme i et separat, patenteret anlæg. Projektet søges finansieret gennem en kombination af fondsmidler, kommunale tilskud, erhvervsaktiviteter baseret på private investeringer samt tilskud fra Innovationsfondens Innofounder pulje.
Et fysisk fællesskab omkring Green Care
Tanken om at lave et fysisk fællesskab om Green Care et opstået i bevægelsen Solsikkerne. Solsikkerne er et inkluderende fællesskab, og én af medstifterne, René Nonboe, beskriver grundtanken i Solsikkerne således:
Solsikkerne er en bevægelse i Forum for Grøn Sundhed, hvor du møder mennesker, som kan og vil tilbyde dig hjælp på rejsen gennem livsforandrende terapier: Psykoterapi - gestaltterapi - kognitiv terapi - samtaleterapi - tankefeltterapi - kunstterapi - holotropisk åndedrætsterapi. Alt sammen hver for sig eller sammen i det behov der er for den enkelte. Det er dét, der gør Solsikkerne til en enestående nyskabelse i udviklingen af Danmark – og det er dét, vi gerne vil være sammen med dig. … Hos Solsikkerne er spiritualiteten en del af vores grundlag, og vi er altid parate til at hjælpe og støtte den enkelte med at komme videre på rejsen, ja, endda klar til at hjælpe med at gennemføre rejsen. Hos Solsikkerne er vi ikke fastlåste i en bestemt spirituel retning, men vi har bl.a. erfaring med shamanisme, buddhisme, Art of Living, meditation, kampkunst og mange andre brugbare spirituelle værktøjer. Hos Solsikkerne står vi ikke i vejen for en spirituel retning, vi hylder og støtter altid den enkeltes valg. (R. Nonboe, Be the change, https://www.solsikkerne.dk/post/be-the-change)
Solsikkerne er på kort tid vokset til at være et åbent, landsdækkende fællesskab organiseret via Facebook og egen hjemmeside under Forum for Grøn Sundhed med det formål at skabe en platform for et eksoterisk fællesskab, hvor spirituelt interesserede kan mødes og dele deres erfaringer og viden med hinanden og med andre, der har interesse i eller gavn af dette. Dette møde skal kunne finde sted både virtuelt via elektroniske medier og fysisk på egnede steder rundt om i landet. Her er det vigtigt, at stedet opfylder visse betingelser for bedst muligt at kunne facilitere forskellige healingsteknikker og for at man kan holde foredrag og undervise større grupper. Derfor bør stedet have karakter af en højskole placeret i naturskønne omgivelser, der kan danne en æstetisk tiltalende ramme om de udendørs aktiviteter, der har med naturbaseret terapi og sundhedsfremme at gøre.
Den fysiske ramme for dette fællesskab er i første omgang to ejendomme i Naturpark Maribosøerne, nærmere bestemt Hejredevej 26 og 28. Disse to ejendomme er tilsammen på 4.3 HA og rummer på nr. 26 en gård med faciliteter fra den tidligere Hejrede Friluftsgård i form af sheltere, fugleskjul og legeplads med multihus, og på nr. 28 en nedslidt villa i en overgroet have.
Omgivelserne er noget af den smukkeste natur, vi har i Danmark, med udsigt til Hejrede Sø, se billedet herover.
Af samme grund er der mange restriktioner mht. anvendelse af arealer og bygninger, bl.a. i form af landskabsfredninger. Men landbrugsjorden er udmærket og kan sagtens dyrkes intensivt, så den kan producere mere end rigeligt til de familier eller grupper, der flytter ind, uden at gøre skade på den omgivende natur. Dyrkningen kan være økologisk, biodynamisk eller baseret på permakultur, og på den måde kan dyrkningen i sig selv inspirere og give erfaringer, der kan deles med andre i og uden for fællesskabet.
Solsikkerne vil i fællesskab finde ud af, hvad der skal være vores fælles tredje, og hvordan vi prioriterer indsatser og rækkefølgen af disse. Stedet har en afgørende indflydelse i denne sammenhæng, idet den ene af de to ejendomme tidligere har været et naturformidlingssted i form af Hejrede Friluftsgård. Den nye udstrækning af projektområdet giver endnu større muligheder for at arbejde med mennesker, friluftsliv og undervisning på stedet, samtidig med at fokus flyttes fra traditionel naturformidling til at omfatte naturbaseret terapi og sundhedsfremme. Et katalog over mulige tiltag kan se sådan ud i punktform:
Naturen er områdets og ejendommenes største resurse, og det at opholde sig her har en utrolig positiv og stimulerende effekt på alle, som oplever den. Det kan vi udnytte til at tilbyde forskellige former for Green Care forløb, som kan hjælpe mennesker med at opnå bedre mentalt og fysisk helbred.
Dyrene på gården er en vigtig resurse i denne sammenhæng, og deres tilstedeværelse gør ejendommen levende. Da der var en familie, der boede på gården, var pasningen af dyrene en fælles opgave, som børnene også deltog i, og dermed lærte de ansvar og omsorg og så, hvor vigtig den indsats, de ydede, var for dyrenes liv og velbefindende.
Dyrene vil fortsat være et vigtigt aktiv i formidlingen for at kunne vise, hvordan de kommunikerer og reagerer på mennesker, hvilke livsbetingelser, de har brug for, og hvordan de er tilpasset til disse, og hvordan de er levende væsener, der ønsker at opleve livet, og ikke blot produktionsenheder. Dyrene indgår på denne måde som terapeutiske elementer, idet omgang med dem virker afstressende. Og deres reaktioner på mennesker er med til at spejle menneskers væremåde, hvilket kan italesættes med henblik på at opnå større selvindsigt gennem dyreassisteret terapi.
Empati for dyrene udtrykkes også i etablering af et dyrerefugium, hvor dyr kan formidles og få omsorg, hvis deres ejere ikke kan have dem længere.
En vigtig del af stedets økonomi og muligheden for at skabe et refugium for mange forskellige dyr ligger i, at gården i mere end 12 år har haft en aftale med Rema 1000 i Maribo, hvor vi henter al den frugt og grønt, der ikke kan sælges af den ene eller anden grund – og som giver mulighed for at fodre mange forskellige dyr med føde, de sætter pris på. Formidling om madspild, cirkulær økonomi og næringsstofkredsløbet er således også en integreret del af projektet.
De resurser, der således kan blive frigivet, kan omsættes i frivilligt arbejde eller selvbyg. På den måde kan man altså lægge timer i at istandsætte og forbedre ejendommene, så de bliver bæredygtige boliger og faciliteter til undervisning og naturoplevelse.
De afgrøder, vi dyrker på stedet, gør fællesskabet selvforsynende i en utrolig høj grad og samtidig giver det i kombination med madspildsordningen en rigtig god økonomi både i husholdning og dyrebestanden.
Dette vil også betyde, at nogle voksne kan være på ejendommen hele tiden, og at børn derfor kan være hjemme, hvis de bor i fællesskabet, og ikke behøver at gå i institution.
Derfor vil vi også på et senere tidspunkt kunne tage skridtet helt ud og oprette en privat pasningsordning på matriklen i form af en naturbørnehave.
Peder Wood-Pedersen – Troels Lyndelse
Jeg er virkelig chokeret! Tak til StyleCloud for hurtig levering! Jeg bestilte en ny taske fra deres hjemmeside, og den kom efter to dage. Kvaliteten af materialer og finish er upåklagelig. Jeg kunne også rigtig godt lide deres kundesupport - operatører er altid klar til at hjælpe og besvare spørgsmål. Jeg vil helt sikkert handle her igen!