top of page
trust-1287740_1920 cover.jpg
“Never doubt that a small group of thoughtful, committed, citizens can change the world. Indeed, it is the only thing that ever has.”
― Margaret Mead
landscape-4040349_1920.jpg

HEJ SOLSIKKE - ER DU VÅGEN?

At håndtere nutidens udfordringer kræver problemløsere, der har forskellige perspektiver og er villige til at tage risici. Det var der nogle stykker, der var klar til i 2021!

Og det er så her, overskriften får en dobbelt mening, for netop ordet "vågen" var jo det, de kunne blive enige om, at de var. Måske på forskellig vis, men med rigtig mange ting til fælles. Vigtigst af alt: At fokusere på det positive!

Solsikkerne opstod ud fra en stræben efter at inspirere og støtte fællesskabet og erkendelsen af, at handlinger siger mere end ord. Så vi satte os i bevægelse! Sammen kan vi bygge en bred organisation drevet af progressive ideer, dristige handlinger og et stærkt fundament af støtte i hinanden.

Kontakt os for at høre mere og bliv en del af bevægelsen.

About: About Us
7 sandheder
7 solsikkesandheder.png
Syv Sandheder om Solsikker

Hvad er en solsikke? Navnet ”Solsikke” betyder “den, der følger Solen” ifølge symbolleksikonnet. Ser man på ”blomstersprog” – blomsternes symbolske betydning, når man giver blomster til hinanden – så betyder Solsikke ”Fornuft, lys, storsindethed”. Det er jo fint!

Men hos os i Solsikkerne.dk – events og inspiration – har vi valgt Solsikken fordi vi synes, den har en række kvaliteter, vi sætter særlig pris på, og som vi synes, vi kan genkende i os selv. Her er vores syv sandheder om solsikken til inspiration:

  1. En solsikke er vågen – dens store gule øje retter sig mod lyset og følger solens gang på himlen.

  2. En solsikke er stærk – den står fast og holder hovedet højt, selv om det blæser.

  3. En solsikke er glad for fællesskab – når mange solsikker står sammen, kan de skærme hinanden.

  4. En solsikke er frugtbar – et enkelt solsikkefrø kan blive til en plante med flere hundrede frø.

  5. En solsikke er gavmild – dens nektar giver næring til sommerfugle, natsværmere og bier, og dens frø kan mætte både fugle, dyr og mennesker.

  6. En solsikke er ikke bange for at rage op over andre blomster – den vokser bare op mod himlen, for det er dens natur.

  7. En solsikke er godt organiseret – hver solsikkekurvblomst rummer mange små blomster, der er arrangeret i en spiral efter en særlig formel.

Er du en solsikke? Så kom med i Solsikkerne.dk og vær med til at glædes og vokse sammen med andre solsikker 😊

sunflowers-6282647_1920.jpg
Nyt logo Grøn Sundhed trsp.png

Solsikkerne og Forum for Grøn Sundhed

Solsikkerne er fremover en åben bevægelse under Forum for Grøn Sundhed, som alle, der tilslutter sig Solsikkernes mål og værdier kan deltage i frit og kvit. Forum for Grøn Sundhed er vært for Solsikkerne og administrerer hjemmesider og Facebook sider for Solsikkerne. På denne måde støtter Forum for Grøn Sundhed Solsikkerne økonomisk og organisatorisk.
Alle Solsikkerne opfordres derfor til at melde sig ind i Forum for Grøn Sundhed og på den måde aktivt at støtte Forum for Grøn Sundhed økonomisk, se mere her.
Forum for Grøn Sundhed vil også være vært for arrangementer for Solsikkerne, og ved disse arrangementer vil der være mulighed for at operere med to priser for deltagelse, således at medlemmer af Forum for Grøn Sundhed kan deltage i arrangementet til reduceret pris. På den måde vil det være muligt at de fordele, man opnår ved at blive medlem i Forum for Grøn Sundhed overstiger udgiften til medlemskab. Du kan downloade det vedtagne dokument med knappen herunder...

bottom of page